mandag den 26. marts 2018

Så er man begyndt at kniple... med lidt overraskende opstartsproblemer !!

Årets nye projekt. Lær at kniple... 

For 7-8 år siden, kom min mor med et kniplebræt til mig. Det havde hun fået af en veninde, det skulle bare smides ud, så min mor tænkte selvfølgelig straks på mig. Jeg har altid gerne ville lære at kniple, men har ikke rigtig haft tid til at sætte mig ind i det, og har heller ikke rigtig haft tid til at tilmelde mig et kursus, hverdagsaften, tidligt op og på arbejde næste dag, et hav af andre projekter der skulle laves færdig. Ja. undskyldninger var der nok af. 

Men i december 2017 spurgte en veninde, om jeg ikke ville med hende på kniple kursus. Det startede den 9. januar, på en skole ca. 4 km fra mit hjem. Nu skulle det være, så jeg sagde ja tak, og vi startede på kurset - 8 tirsdag aftener, 2 timer + kaffepause. 

Og hvad lærer man så på sådan et kursus... 

Ja, for det første, fik vi ikke andet af vide om kurset, end hvor og hvornår det startede - ingen husk at medbringe... 

Min viden om kniplinger, før jeg startede på kurset, begrænsede sig til at jeg viste hvordan det så ud, lidt om hvad man kunne lave, og jeg havde da set nogle sidde og kniple på markeder, kreative messer m.m. Viste selvfølgeligt, at det involverede noget med et kniplebræt, kniple pinde, garn og nåle. Men teknik, fremgangsmåde, materialer, udstyr og tilbehør anede jeg intet om.  

Så mig og veninden troppede altså op i et klasseværelse på skolen, klar til undervisning, medbringende vores kniplebræt, pinde, garn, nåle m.m. Da underviseren var færdig, med at se hvad de andre havde lavet siden kurset i efteråret, kom hun ned til os 2 nye og total uerfarne kursister og sagde goddag. Herefter konstaterede hun, at vi ikke kunne bruge vores kniplebrætter til noget på dette kursus. Det er kun til bånd og borter (lange og smalle ting). Vi skulle bruge en flamingoplade i stedet. Garnet jeg havde medbragt (alm. tynd bomulds hæklegarn til flakoner) var for tykt. Det var åbenbart bedst med hørgarn. Man følte sig lidt dum, fordi man havde slæbt en masse med, vi ikke skulle bruges alligevel, og tænkte ved mig selv, at det kunne have været rart, hvis man havde fået en liste over ting man skulle medbringe... Men det er nok bare mig :-) 

Nå, men hun havde da lige et par flamingoplader vi kunne låne, og så havde hun en lille startpakke vi kunne købe, bestående af et 14-siders hæfte med lidt om teknikker, et begyndermønster på en spiral, og lidt garn til at lave spiralen.  

Vi kom i gang, og det gik ganske godt. Spiralen består af 3 grund slag, starter med Lærredsslag, herefter lærredsslag med dobbeltslag (helslag) i kanten, sidste del i midten er enkelt slag (halvslag) med dobbeltslag i kanten. 

Vi startede med lærredsslag den første aften og kunne fortsætte derhjemme. Men kun frem til hvor næste teknik startede.  

Resultatet blev nu meget godt. 



2. kursusaften fortsatte vi på spiralen.  

3. kursusaften lærte vi så den sidste teknik og fik samtidigt af vide, at vi godt kunne begynde at tænke over hvad vores første projekt skulle være, så hun kunne have mønster og garn med til næste gang.  

Det skal måske her nævnes - at når jeg skal lære noget nyt, især når det er håndarbejdes relateret og har min interesse, så vil jeg helst vide, så meget som muligt om det, og helst så hurtigt som muligt. Ja, jeg vil gerne lære at kniple, men jeg har ikke tænkt mig at bruge de næste 10 år, på at gå på kursus for at lære grundteknikker og lave små overskuelige projekter, mens læreren holder mig i hånden...  

Ergo spurgte jeg ind til en del ting de første par gange, blandt andet forskellige former for opstart, afslutning, hvad garn der egner sig til hvad, tilbehør, hvad kurset kom til at indeholde, om vi kom til at lære at lave vores egne mønstre m.m. Da jeg synes, det er nyttig viden at have og det er jo en fordel at vide noget om det man sidder og laver.  Det virkede ikke rigtigt som om, underviseren havde samme opfattelse... og hun havde ikke nogen planer om at vi skulle lære at lave vores egne mønstre, hverken på dette kursusforløb eller de næste. 

Hun virkede heller ikke videre tilfreds da hun fandt ud af at jeg havde købt kniplepinde hos HI-Drej til 2,75 kr. pr stk. Dem kunne jeg jo købe hos hende, hun fik jo forhandler rabat hos HI-Drej. Tror nu ikke min pris var blevet billigere af den grund.  

Nå, men jeg havde, som sædvanligt, ikke tålmodighed til at sidde med hænderne i skødet, og vente en hel uge på at det blev tirsdag, så jeg kunne komme på kursus og lære en ny teknik/slag.  

Så jeg googlede lidt, og kiggede lidt på Pinterest. Det viste sig hurtigt, at der var masser af billeder af kniplinger, og et hav af mønstre - godt nok en hel del på russisk og spansk - og det er sparsomt med arbejdstegninger på nettet. Men med et hurtigt kig på YouTube, så var det jo en smal sag at forsøge sig med et par bogmærker.   

Et overskueligt projekt, når man skal have vendt fingrene til arbejdsmetoden, og en god måde at afprøve forskellige opstarts teknikker, aflukning og forskellige slag.  


Så i løbet af de første par uger lavede jeg 3 bogmærker derhjemme, med lidt hjælp fra YouTube. 

Til mit første projekt, havde jeg valgt, at lave en bordløber til min mor. Jeg havde fundet et mønster, jeg kunne li', i en af underviserens mønster mapper og valgte også garn og farve. Og det fik jeg så lov til at lave, selv om hun ikke var helt tilfreds, da jeg sagde, at den skulle være 1½ meter. 

Da hun ugen efter kom med garn og mønster, gjorde hun opmærksom på, at hvis det var helt rigtigt, så skulle der faktisk være en indlægstråd i bordløberen (en tråd i en anden farve, der ligger omkring et motiv i kniplingen). Dette var jeg ikke klar over, da det ikke fremgik særligt tydeligt på den mørke kopi, jeg havde set i mønstermappen ugen før. Jeg mente jo så, at jeg skulle have en lidt tykkere guldtråd til indlægstråd, da den ville passe godt sammen med den bordeaux hørtråd. Men nej, hertil fik jeg af vide, at det var alt for svært at lave en indlægstråd, det havde jeg jo slet ikke lært endnu, jeg var jo kun lige begyndt at kniple, desuden var det et meget svært mønster, jeg havde valgt, og det var ikke med hendes gode vilje, at jeg fik lov til at lave det. Det var der heller ikke nogen af de andre på holdet der kunne endnu... 

Ja, de sagde hun faktisk...  

Jeg blev ærlig talt så paf og overrasket over hendes bemærkning, at jeg var helt mundlam. Jeg plejer ellers ikke at mangle ord. Det skal siges, at nogle af damerne på holdet var der på 8-9 sæson og jeg havde flere gange, været rundt og kigge på deres projekter. Min vurdering, de kunne sagtens lave den bordløber med indlægstråd, jeg skulle i gang med.  

Nu er jeg måske lidt specielt indrettet, men, jeg mener nu engang, at man går på et kursus for at lære noget, og skulle det ske at man støder på et problem eller ikke kan finde ud noget, så er det underviserens opgave at hjælpe og vejlede. Det er vel det man betaler for. Man begynder jo heller ikke på et strikkekursus, for 4 år senere stadig at sidde og strikker lapper til tæpper i ret strik. Man skal jo lave noget der er relevant og som kan bruges til noget bagefter. 

Jeg bliver en lille smule stædig, når nogen siger, det må du ikke, det er alt for svært... så jeg gik hjem og fandt et bogmærke med indlægstråd. Kiggede lidt i hæftet, vi havde købt den første aften. Og det så ærlig talt ikke særligt indviklet ud.  


Det blev til 3 bogmærker med indlægstråd. Har selv lavet mønster til de 2 bogmærker herover til venstre. 

Og nej, det er ikke svært at lave en indlægstråd i sin knipling.

Jeg blev færdig med at rulle garn på de 120 pinde - 60 par i alt, som jeg skulle bruge til bordløberen, og tog afsted på kursus. Hun viste mig hvordan jeg skulle starte på bordløberen. Der blev ikke sagt noget om indlægstråd, og jeg valgte at lade som ingenting.

Da det blev fredag, kørte jeg og svigerinden til Vognsild for at besøge Hedens Hørgarn og købe noget guldtråd, som jeg kunne bruge til indlægstråd til bordløberen + noget sort hørgarn til 3 silhuetter / portrætter, jeg skal lave til svigerindens datter. Samtidigt fik svigerinden købt garn og mønster til påskelam og påskeharer, og garn til andre påskeophæng som jeg skal lave til hende.

Eftersom der ikke var knipling i vinterferien, og gangen efter blev aflyst, havde jeg 3 uger til at arbejde på bordløberen med indlægstråd. Jeg fandt hurtigt ud af at det var en fordel, at huske, at kigge på arbejdstegningen, eftersom lærredsslag og halvslag var markeret ens på prikkebrevet. Men så fik man da øvet sig i at pille lidt op :-)


Nåede ca. 50 cm på de 3 uger og fik også lavet lidt påskepynt.Jeg er glad for, at jeg valgte, at lave bordløberen med indlægstråd i guld. Det giver et meget bedre resultat, tror den var blevet lidt tam uden. Derudover må jeg sige, det mønster jeg har valgt, ikke er ret svært. Jeg har fundet billeder af kniplinger på Pinterest, der ser meget svære ud :-)


Da jeg efter de 3 uger kom til knipling igen, og fremviste min bordløber, syntes de andre at den var rigtig flot, og mente at den skulle min mor nok blive glad for. Flere bemærkede at det var rigtig flot med indlægstråden, og det var godt at jeg havde valgt at tage den med alligevel. Underviseren kiggede forbi, og sagde, at det så da meget godt ud, indlægstråden kommenterede hun ikke. Med en lidt ironisk tone, sagde hun til en anden kursist "hun er da snart udlært, hva".

Det var nu ikke meningen, at dette skulle blive "et surt opstød"-indlæg :-) men den slags mennesker irritere mig bare. Vi lærer alle i forskellige tempi, men det korte af det lange er, at når men betaler, for at komme på et kursus, så skal man også have den undervisning og hjælp, men har betalt for. Det nytter ikke noget, når underviseren holder folk tilbage og ikke vil lære dem ting, måske fordi, de så håber, at de kan få folk til, at blive ved med at komme igen, sæson efter sæson, år efter år, og der ved indkassere flere penge for kontingent, mønstre og garn. 

Jeg har fuld forståelse for at de gerne vil tjene lidt ekstra på mønstre, garn og tilbehør. Men vi har betalt for undervisningen, ikke andet. Og vi har ret til selv at vælge hvor, og af hvem, vi vil købe vores garn, mønstre, pinde m.m. Måske er det bare mig der er nærtagende eller har misforstået hende, det kan jo være... Men jeg har været på mange forskellige håndarbejdskurser, workshops m.m. og har mødt mange undervisere, og jeg kan da heldigvis sige, at det hører til sjældenhederne at man møder en som hende. 

Og nej, jeg har ikke tænkt mig at møde op, når kniple kurset starter igen til efteråret. 

Det er sjovt at kniple, det har jeg helt klart tænkt mig at fortsætte med. Der er et hav af teknikker, jeg skal have lært og jeg har tonsvis af idéer til ting jeg gerne vil kniple. Der er massere at råd og vejledninger, at finde ud på nettet. Der er flere kniple-grupper på Facebook, hvor man kan få hjælp og inspiration. Og så må jeg jo sige, at der er masser af hjælp og inspiration at få hos Hedens Hørgarn, som også afholder nogle gode workshops. 

Så jeg fortsætter med at kniple derudaf. I skrivende stund, mangler der kun 60 cm på bordløberen. Det skal jeg nok nå inden mors dag :-)