søndag den 11. januar 2015

Sommerbluse

Så fik jeg pludseligt travlt igen, troede lige jeg skulle til at hygge mig med at lave et mønster til en kjole, men så faldt jeg over denne søde sommerbluse hos Lion Brand Yarn, som passer perfekt til min mor. Så den skal hun have i fødselsdagsgave den 31. januar :-)



Hun er vild med rød, og så er det jo heldigt at jeg tilfældigvis har lidt over 3 kg af dette garn på lager (det er utroligt hvad man kan komme til at købe på QXL). Det har en løbelængde på ca. 570 m pr. 100 g og passer til pind 2½-3. Jeg ved faktisk ikke hvad garnet hedder, men det er en bomuld/hør flamé garn - temmelig tynd. 
Jeg har tidligere strikket en sommerbluse (Charlotte Tønderings Charcole) af dette garn på pind 4 og det blev en dejlig et sommerbluse.