Magisk knude

Nå, nu har jeg efterhånden hørt så meget om denne vældige "magiske knude" i diverse hækle og strikke grupper på Facebook. 

De siger man bare skal binde en "knude" 😮 

den går ikke op igen og man kan bruge i stedet for at hæfte ender 😲

Efter megen hovedrysten, trækken på skuldre, blev skepsis til nysgerrigheden, jeg var simpelthen mødt til at finde ud af hvordan den såkaldte "magiske knude" fungerede...

Ind på youtube, hurtig søgning og vupti ...


Det ser jo nemt ud, og det ser jo også ud til at fungere som det skal, knuden holder i hvert fald på videoen.

Jeg har så mange garnrester, som jeg har akkumuleret i løbet af de sidste mange, mange år. Gentagende gange har jeg rullet dem op i nøgler, sorteret dem og bragt det hele i system, så det var nemt og overskueligt næste gang man lige skal bruge en lille garnrest.

Men alle de der bitte små rester, som man jo burde smide ud, for hvorfor gemme en garnrest på et par meter eller ti. Men man nænner/tør ikke at smide den ud, for det kunne jo være, at det lige netop var den garnrest man skulle bruge en dag... 

... 20 år senere, har man sjovt nok stadig ikke fået brug for den, nu har man til gengæld bare fået en hel dynge af små rester. Smider man dem så ud nu ? Nej, det gør man da ikke, for her opstår ideen om, at dem må man da kunne bruge til noget 😂 

Og ja... jeg er en af dem med mange garnrester, og jeg har efterhånden også fået lavet en del ting af dem. Trods det har jeg stadig mange rester tilbage.

Så nu er jeg sprunget ud på det dybe og har fundet alle de små garnrester frem, og begynde at sætte alle resterne sammen.


Det synker da i kurvene med rester, indtil videre er det blevet til 7 nøgler (i alt 1609 gram) så nu skal der snart strikkes, så vi kan få afklaret om knuderne holder 😀

Indtil videre ser det i hvert fald positivt ud


Lidt af det jeg har fået lavet af mine rester

Poncho - alle ender er hæftet


Poncho - garnrester er sammensat med teknikken "Russian Join", se mere om teknikken her


Hynder - tror efterhånden jeg har hæklet omkring 12 hynder af garnrester til en venindes køkkenstole og havestole. Find opskriften her

Tæppe - 170 x 220 cm


Kommentarer